Animacion ketij artisti tregon nje yll xhuxh kaf i rrethuar nga nje disk pluhuri ku mund te formohen planetet.Teleskopi Spitzer i NASA’s e zbuloi kete disk te tille rreth nje ylli xhuxh per cudi te ulet e kafe, ose “sic njihen ndryshe keta -yje te deshtuar.” Ylli Xhuxh i kaf, i quajtur OTS 44 eshte vetem 15 here me i madh se Jupiteri, duke e bere ate yllin me te vogel xhuxh te kafte te njohur qe te prese formimin e planeteve, ose diqeve protoplanetare.
Astronomet besojne se ky sistem i pazakonte ne fund do te linde planete. Nese eshte keshtu, ata spekulojne se disku OTS 44 ka mase te mjaftueshme per tu bere nje gjigant i vogel me gaz dhe me disa planete shkembore me madhesine e tokes.
OTS 44 eshte rreth 2 milion vjet i vjeter. Ne kete moshe relativisht te re,yjet xhuxh te kaf jane te ngrohte dhe shfaqen me ngjyre te kuqerremte. Me moshen, ata rriten behen me te fresket dhe te erret.
Spitzer ishte ne gjendje per te pare kete disk te pazakonte duke matur shkelqimin e saj infra te kuq. Ndersa nje xhuxh kaf pa nje disk-ose i zakonte (ka vija te kuq te nderprere) rrezaton driten infra te kuqe ne gjatesi vale me te shkurter, nje xhuxh kaf me nje disk (linja portokalli) i jep drites infra te kuqe me teper gjatesi vale me te gjate.
Image credit: NASA/JPL-Caltech/Harvard-Smithsonian CfA
-
Full-Res TIFF: PIA07335.tif (11.05 MB)
-
Full-Res JPG: PIA07335.jpg (0.37 MB)
Perditesimi per here te fundit 9 nentor,2016.
Tags:Teleskopi Spitzer,Yje,Egzoplanete.
Fredi
November 10, 2016 at 6:17 am
Pershendetje! Eshte krijuar Teoria e Re qe mbeshtetet ne Big Bengun e zhvilluar, qe argumenton se sistemet planetare nuk krijohen nga rete kozmike, por nga vrimat e zeza sekondare, Big Bengu eshte primari. Ato sipas rregullave te rrepte fizik qe kane ne natyren e tyre , me rrotullim, prodhojne diellin dhe planetet perqark diellit. Prandaj planetet kane sens rrotullimi te njejte me diellin. Keto fuga prodhohen relativisht shpejte, nga lenda proto diellore qe hyn (furnizon) ne v.z. ku ajo (lenda) thermohet ne pjese te medha dhe te vogla (planetet). Duke ditur nga se krijohet v.z dhe natyren e tyre rrotulluse dopjo konike, ato ndajne lenden protodiellore ne dy pjese te medha dhe ne shume pjese me te vogla duke i larguar ne dy drejtimet e aksit dopjo konik. Me perfundimin e jetes se v.z dy masat e medha, per gravitet, fillojne te afrohen shpejt tek njera tjetra, duke sprucuar (larguar) nga qendra pjeset (fugat planetare) relativisht shpejte, duke krijuar keshtu sistemin planetar, me dy masat masive ne qender, te cilat lodrojne me rrotullimin qe fituan ne v.z duke u afruar dhe larguar nga njera tjetra me periode konstante. Dielli yne, kete periode konstante e ka
2 ore e 40 minuta, diej te ndryshem e kane te ndryshme, dhe ne na duket sikur Dielli yne ben nje frymemarje gjigante me kete periode fikse shkaku i se ciles deri me sot eshte enigme. Dielli nuk ka perberje totale te gaste. Ai ka ne qender masen e ngurte, shume te ngurte, e prej ardhur nga Big Bengu qe ka vetine te fuzoje energji, madhesia e se ciles varet nga siperfaja fuzuse. Sa me e madhe kjo siperfaqe, aq me e larte temperatura. Sipas T.Re ngjyrat e diejve nuk varen nga perberja kimike por nga madhesia e siperfaqeve qe fuzojne
(ka spjegim skematik). Edhe planetet ne qender kane lende te njejte me ate te qendres diellit. Edhe ato fuzojne, prandaj Toka e ka bilancin termik pozitiv. Ajo jep me shume energji ne hapsire nga sa merr nga Dielli. Po keshtu edhe planetet e tjere. Dmth planetet jane te diellte por te nje rendi shume te ulet. Dikur ata kane qene si Dielli me rend fuzimi progresiv me te ulet se Dielli per shkak te madhesise, por ftohja dhe konsumi ne kohe ka bere qe sot te kene kete pamje….(vazhdon)
10.11.2016 F.Bilca